Årets første havedag….

Søndag blev årets første arbejdsdag i haven, selvom vejret ikke var alt for inspirerende. Det var gråt og fugtigt, men heldigvis mildt, så det blev til nogle gode timer, hvor jeg fik en del fra hånden.
Det var dejligt at gå på jagt efter skønne gensyn og se hvad haven har at byde på sidst i januar. Jeg har jo lusket rundt derude, når vejret har tilladt det, men alligevel bød haven på små overraskelser.
Vintergækker har jeg fuldt nøje, siden de første spirer kiggede frem.
Tidlige krokus.

Fik klippet gruppe 3 klematis ned. Her ved naboens garage er nettet til klematisen efterhånden blevet overtaget af pletter i luften, som ellers skulle agere bunddække i bedet. Jeg er lidt i tvivl om klematis stadig kan klare den voldsomme konkurrence, så den fik kun en varsom nedklipning.

Jeg elsker alle mine totter med vintergækker og heldigvis har jeg været flittig til at dele dem.
Erantis har vi kun få af, men de bliver nydt fuldt ud.
Selvom det er tidligt, gik jeg igang med at klippe stauder ned i bedene.
Alt pibler frem med rekord fart og inden længe vil det være umuligt at komme til, uden at ødelægge for meget.
De første porcelæns hyacinter står i fuld flor.

Juleroser og påskeklokker fik klippet gamle blade væk.

Floks godt på vej.
Nyserod vintergækker julerose og porcelæns hyacinter i samme motiv :).

Den store græs har fået mavebælte på, for at holde lidt på de flyvske strå. Der er dog stadig masser af friske grønne skud, så måske bliver den ikke så let at klippe ned i år.

Botaniske iris pibler også frem.
Ukrudt dekorativt pyntet med vanddråber.
Fin lille primula.
Pæoner har også stukket næsen frem.
Aurikler blomstrer flere steder og lyser fint op.

Dekorativ knop som nok aldrig bliver til noget.

Foran huset fik hortensia limelight selskab af yndige hornvioler.

På terrassen blev lys kæder fjernet og erstattet af lidt forår.
En buket tulipaner aurikler og hornvioler, sat sammen med de sommerblomster som stadig er i vækst.

Årets første buket fra haven pynter på skrivebordet.

I dag hvor jeg har fri, bliver det desværre nok ikke ude vejr. Regnen slår mod ruderne, så jeg tror at dagen vil være perfekt til at kigge frøbeholdningen igennem. Det kan jo være, at jeg bliver nødt til at købe lidt nyt 🙂

Mange regnvejrs hilsner herfra 🙂