Havenyt uge 21

Maj er den nok travleste måned i haven. Der skal sås både ude og inde, plantes ud og luges ivrigt, da alt gror i en forrygende fart. Maj er også en af de smukkeste måneder, som vi opdager, når vi hæver blikket fra havearbejdet.

Tilbage til haven

Først vil jeg lige sige tusind tak for alle jeres skønne kommentarer, i mit sidste indlæg. Jeg er glad for at i fandt turen bag kullisen interessant :)).  Nu er jeg ved at ha ladet batterierne op igen, for heldigvis har ugen budt på en fridag + helligdag og fri i dag. 
De første Jakobsstiger er sprunget ud, jeg er helt vild med den fine lysblå farve.


Tulipaner lige på det stadie hvor jeg syntes de er aller smukkest. 

Vores insekthotel.

Højt oppe i toppen på et æbletræ, blomstrer klematis Monatana Rubens. 
I toppen af et trådstativ er miss Bateman ved at springe ud.
Kameraet helt oppe i strakt arm.
Selvsået blomster kørvel.

Akeleje Nora barlow.
Allium i lange baner.
Dværglupin med masser af lys. 
De første blomster i de cremefarvede prærieliljer er sprunget ud.

Pæon festiva maxima står med masser af knopper.
Som sædvanligt kan myrerne ikke modstå den klæbrige nektar.
Der står tre forkellige pæoner i samme bed.
Den helt grønne klematis green passion står med store knopper, de er endda i øjenhøjde.

Det begynder at synge på sidste vers med tulipanerne, men heldigvis står der masser af nyt på spring.

Det lille Styrax japonica / Japansk Sneklokke træ jeg købte for et par år siden er vokset godt.
Sidste år sprang det blomstringen over, men i år står den med masser af knopper.
De blå prærieliljer står i fuld flor.
De er så yndige tæt på.

Det hvide bed fremstår ret grønt lige nu.
Allium bare fordi den er så fin.

Når man ikke kan bekæmpe valmuerne, kan man jo lige så godt nyde dem :).

Noget vi heller ikke har haft succes med at bekæmpe i år er mælkebøtter. Tror da aldrig vi har været så angrebet før :((.
Dejligt at insekt livet er vendt tilbage til haven.
Svar på et spørgsmål i sidste indlæg…. nej…jeg fik ikke blomster på mors dag. Mine skønne unger gav mig denne fine plakat som jeg har ønsket mig i flere år 🙂
Vi kan da vist godt tåle et billede mere af den smukke prærielilje.
I ugens løb er det lykkes mig at plante alle småplanterne fra drivhuset ud i krukker og bede. Men det bliver jeg vist nødt til at vende tilbage til, for der er da vist billeder nok i dette indlæg.
Jeg håber i alle har nydt den helt fantasiske weekend med masser af sol og varme 🙂
Mange solrige hilsner herfra

Vente vente vente



Jeg får at vide at de tyske statistikere hvert år spørger om hvilket ord man er gladest for og hvilket ord man hader mest – det mest forhadte ord er “Warten”.

Og det kan jeg godt forstå.

I løbet af deres liv venter hver enkelt tysker længere tid end de sover, har man også fundet ud af.

Og det har jeg så også måttet erfare. Både med roser og nu med min bil. Det er som en domino effekt. Folk der reelt prøver at gøre deres bedste og være punktlige bliver så ofte sat i en situation hvor omstændighederne også tvinger dem til at svigte og lade andre vente, andre der så heller ikke kan komme igang og så videre…


Nå, Jeg er uden stort kamera denne gang, men jeg har taget en lille stribe billeder med en Samsung S10.

Her er vi ved det lokale slot:

Ved den oldgamle befæstningsmur er der faktisk en del spændende sager!

Jeg får det indtryk at der engang har været nogen her, nogen der interesserede sig for planter og haveanlæg.

Idag står disse træpæoner og passer sig selv, når jeg kigger ind ved roden kan jeg se at det hele har været skåret ned mange gange, og de står med flere års golde frøstande inde under de nye skud.

Men de en nu flotte!

Den gule er specielt interessant, Den spreder sig ikke med jordstængler. 
Mit gæt er at det er en af de utallige kryds der blev lavet omkring 1900- 1910 hvor Paeonia ludlowii indgik. Den har tidligere haft andre navne og bliver stadig ofte kaldt (de nu ugyldige navne) Paeonia suffruticosa eller Paeonia lutea.

En lækker sag, det var spændende at møde her!

Nå tilbage til ventetiden, det med bilen er det mest irriterende.

Du kan ikke bare købe en tysk bil i Tyskland, det tager mindst en 14 dage at få rigtige nummerplader på den. 
Da jeg så skulle modtage den i tirsdags var der ventetid på motorkontoret og kommer man ikke til, må man vente til dagen efter, samme dag lavede politiet en kæmpe razzia hos hovedbankerne. og fandt masser tegn på massiv korruption og russisk pengevask. Man lukkede herefter samtlige banker og offentlige kontorer dagen efter, for at få styr på det. Samtlige!
Min bilforhandler fik så først bilen sent torsdag eftermiddag. Og han skulle nu levere den tidligt fredag.

Men på autobahn på vej hertil var der væltet en lastbil med billige polske øl, det hele lå på tværs af sporet. Vejen var spærret i flere timer, fordi nogen blokerede nødsporet med sine forsøg på at selv at komme videre, ambulancer og redning kunne ikke komme frem, det gik der så de 3 timer med at få redet ud, og der var elastik kørsel videre. En lastbil påkørte herunder min bil bagfra og skubbede den stille og roligt ind i bilen foran.
Politiet forbød den at køre videre selv…

Nå, jeg er blevet lovet den imorgen, den nye lak skal tørre, det håber jeg holder!

Jeg ønsker alle en dejlig weekend/helg!