En ommer i Tyskland




Du har måske bemærket at jeg har været udenlands en god uges tid. Jeg har været i Tyskland!

Det egentlige formål var jo arbejde. men jeg havde da bestemt tænkt mig at møde foråret dernede, at se lidt haver og skrive om det, her på bloggen.

Jeg synes ikke rigtig jeg er kommet i mål.

Og det er der flere grunde til:
Der var måske nok omkring de 18-19 grader flere dage, men der var også nattefrost, Foråret er kommet længere her hos os i Danmark!
Men der var en anden grund der forbløffede mig mere, nemlig manglen på haver.

Lad mig vise et billede:

Her bor byens bedsteborgere!
Det er gode officersboliger fra krigens tid, De store betonfliser er marcherveje for soldater… Og de små haver i midten bagved er noget af det nærmeste jeg kom hvad der med lidt god vilje kunne sammenlignes med en dansk have.

Til den anden side er der ret nybyggede ejendomme i samme stil. Køkkenerne er større, men ellers kunne det have være de samme tegninger der er brugt fra før krigen, i DDR tiden og i nutiden. Her er der slet ingen haver.

Det er ellers folk med overskud der bor her, både tidsmæssigt og økonomisk. Rent menneskeligt var det som at træde ind i en tidslomme, henaf hvordan man idyliserer Danmark til at have været i halvtredserne.
Folk tager sig virkelig god tid, snakker venligt og interesseret når man mødes og der er små gaver til hinanden for selv den mindste venlighed. Små kitchede ting, men ment og opfattet venligt. Man (=jeg) skal lige vende sig til det, men det er trygt og også lidt hyggeligt!
Ingen overhovedet, af de jeg snakkede med, havde nogensinde været de 500meter ovre i den bydel der ligger på den anden side af byens å.
Der bor arbejderne.
Måske har man haver der? Jeg ved det ikke…

Ved indkøbscenteret er det den internationale konforme beplantningstil der råder:

Disse triste grå skærver kunne ligesågodt have ligget i hvilketsomhelst andet europæisk land, på den anden side af tilkørselsvejen ligger et IKEA, det er vel kun dette ‘Höffner’ logo der røber at vi faktisk er i Tyskland.

Centeret var iøvrigt ret mennesketomt, det er kun først på måneden der er gang i den.

Ved et anlæg ved siden af byens gamle slot er der blomster under kirsebærtræerne.

Og varmen har lokket bierne frem!

Dem har jeg ikke set i Danmark!

Bier og fluer


Og dette er vist en dobbeltbåndet blomsterflue.

Her overvintrer blomsterfluerne åbenbart!

Jeg er så heldig at blive inviteret ned igen, I givet fald satser jeg på at gå mere på opdagelse, der må da være spændende haver, også i denne del af Tyskland!


Det er en ommer!