Endnu en god oplevelse



Så er endnu en ekstrem varm sommer dag ved at være til ende.
Det blæser varmt fra syd. Fronten der deler europa er på vej hertil.

Morgendagen bliver anderledes mild.

Men idag blev det endnu en varm men dog supergod oplevelse her i Polen.

Jeg besøgte et arboret!

Arboretum Wojslawice.

Dette arboret forsøger at sætte sig på rigtig mange stole på en gang, og faktisk lykkes man rigtig godt med meget af det!

Her over er en slags frilandsmuseum med gamle redskaber og den slags.

Herunder er der,   ja…

En slags luxus botanisk have for skyggeplanter.

Flotte bede med planter jeg ikke før har set udstillet:

For bare at tage en: Cypripedium -Fruesko- dem har jeg kun set i naturen -og jeg siger ikke hvor- eller i private haver.
Denne slægt er så atråværdig at planterne simpelthen bliver stjålet, andre steder.

Godt at se, at man faktisk offentligt kan udstille dem her.

Nå, træerne, arboretet, så?
Hvordan har man klaret de sidste 4 års sommertørke?

Her ser du de døde træer, nåletræet var en Picea (gran) fra Kina, enkelte andre så måske medtaget ud, men at smide mange af bladene eller nålene er jo ikke dumt, hvis det er det der skal til for at overleve.

Jeg fokuserer som vanligt på de der klarer sig,

Cedrus slægten har tydeligvis ingen store problemer med de tørre somre.
Egentligt et lidt fjollet billede – men jeg ville nok vise den helt ok skiltning.

Wojsławice Arboretum er flot anlagt. Her er frodigt:

Et kuperet landskab, med raviner og udsigt over omgivelserne.

Der er vel en 400 meter op til højderne, med høje træer på den ene side, og en 10 meter stribe på den anden med Hortensia og Rhododendron – det er ret stort og overbevisende!

På toppen ser vi langt ud over landskabet.

Her er der et pommet eller hvad et nu hedder når man har en ca 500 forskellige frugttræer?

Dette er stort, jeg går en anden vej ned.

Hydrangea kawakamii (åbenbart et helt splinternyt navn for aspera) Kirengeshoma palmata og en Magnolie, ja hvorfor ikke? Det ser overbevisende flot ud.

Nå, jeg var her jo for træerne

Der er så mange, af det vi kunne opfattesom “eksotiske” arter, der klarer sig rigtig godt

Mammuttræet -Sequoiadendron giganteum – 60 år gammelt, Er der nogen god grund til at dette træ ikke bruges forstligt, når det kan lave denne størrelse så hurtigt?

Wojsławice Arboretum er stort!

På den anden side og bagved dette ses en masse bede, er det stauder, ja eller?

Jeg nåede bare ikke det hele, Sådan er jeg i 32 graders varme.

Wojsławice Arboretum kan virkelig anbefales
Det hører under universitetet i Wrocław, Byen var jo tidligere det tyske Breslau og arboretet blev oprettet af slægten von Prittwitz i 1811, man drev arboretet til 1933 hvor ambassadør Friedrich Wilhelm von Prittwitz und Gaffron undsagde Hitler.

Det er flot at de mere eller mindre frivillige polske arvtagere efter 1945 har forvaltet dette så godt!

Wojsławice Arboretum er bestemt en omvej værd.

Salget derimod, det er måske billigt i nordisks sammenhæng, men den normale pris for denne navngivne rhodo er max 29.95 Zloty andre steder.

Her er det stadig alt for varmt. Man kan se skyerne øst. Imorgen lover de max 20 grader. 

Hele mit skovprojekt har været påvirket af de vilde temperaturer. Jeg håber på tirsdag, at få et godt overblik.