Exil

Dette havde ingen set komme, og da slet ikke jeg: Pandemi og grænser der er mere eller mindre lukkede.

Mit skovprojekt og min odysse gennem Europa er midlertidigt sat på en slags pause. Ikke selve skovene selvfølgelig, de vokser videre uberørt af vore problemer. Men jeg råder nu over skove i Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet og Sverige – og selv er jeg i Polen. Af alle disse lande er det pt kun Sverige der har nogenlunde halvåbne grænser, så jeg er på en måde i exil her. Polen ligger centralt for det hele, og der er kun få sygdomstilfælde, så foreløbigt bliver jeg her. Folk er super venlige og imødekommende, man tager de nye regler og forordninger med stor ro, Polen og det polske folk har klaret store kriser før!

Det hele er ret udramatiskt:

Her er det grænsen mellem Tyskland og Polen ved østersøkysten. Bilen og et par soldater i baggrunden markerer nu grænsen. Mågerne frådser i de opskyllede muslinger og et par vinterbadere er på vej op.

Og frugttræerne blomstrer:

Her endda med besøg af en bi!


Dette havde ingen set komme skriver jeg. Men det er nu ikke helt rigtigt!

Og her kommer der faktisk en god opdagelse midt i al Corona virakken:

i 2017 oprettedes organisationen CEPI. Det var primært Norge og Bill Gates der stod bag.
Formålet er at koordinere og støtte indsatser mod nye farlige virus og bakterier, netop sådan et problem vi sidder med nu.

Og de er i fuld gang. 

Man støtter stort set alle seriøse tiltag, der er igang for at få en corona-vaccine på banen.
Tyskland har netop givet et stort beløb.
Og ja, sidder der blandt den blogs læsere nogen med direkte adgang til beslutningstagere på det niveau. Var det måske en ide at andre skandinaviske lande også støtter med gode store beløb – hvad koster hjælpepakkerne ikke?

Hvilken verden vil vi efterlade os?

Kommer der noget godt ud af dette, må det vel være at flere, mange flere, vil forstå, at der skal tænkes anderledes langsigtet fremover, de problemer vi mennesker står overfor (hvoraf mange er selvskabte) kræver det!

Pas godt på hinanden!