I ly




Jeg har søgt ly i bjergene, jeg er bare slet ikke til de varmegrader vi har oplevet de sidste uger.
Så det blev en tur tilbage til Tjekkiet!
Her i bjergene er der højder op mod de 1200meter, så nætterne er stadig nogenlunde kølige.

Jeg er ved at lære folk lidt at kende, det er jo anden gang jeg er her. Man bliver genkendt og hilst på!

Og jeg kigger på skov!

Og skov er her nok af.

Efter fløjlsrevulutionen har man langsomt privatiseret skovene.
Men med en ny regering hernede, går det hurtigt i øjeblikket, og priserne er presset i bund.

Så jeg ser på skov.

Lange øde skovveje af skiftende kvalitet.

Ingen  store “kalhyggen” som jeg kender det fra Sverige, man mere plukker passende træer og det er mindre traktorer der fragter stammerne til vejene.

Jeg ser mest almindelig rødgran, og enkelte parceller med lærk.
Men jeg får det indtryk, at der engang har været mere blandet skov:

Her står feks en bøg midt i det hele.  

Landsbyerne ligger med store marker omkring sig

Selvom den almindelige borger hernede, ikke har mange rede penge. Så boomer økonomien med kun 1,2% arbejdsløshed, og lønnen stiger pænt hvert år.

Nå, jeg ser altså på skov

Og i skoven er der en god bekendt:

Papilio machaon – der på dansk bliver kaldt Svalehale, på svensk Makaonfjäril og på norsk Svalestjert. 

Og mere end en enkelt:

 Alletiders!

Flot flyvende her i skovene.

Jeg ser nogen tilbud på onsdag og kan derefter beslutte mig i ro og mag, har vi aftalt.

Super, når vejret nu skifter, og det igen bliver muligt at køre nordpå.