Itoh, roser og bær


Dette er årets foreløbig sidste blomst på min itoh pæon ‘Osozaki’ – 遅咲き.

I 2016 lavede den en virkelig overbevisende remontering: Den blomstrede igen i september, et par måneder efter den første blomstring. 

I år har den også mange endnu “ubrugte” stængler – stængler der pludseligt kan udvikle blomsterknopper hvis det bliver varmt – og mon ikke?

Vi får se…..

Ellers er det roserne der viser sig frem:

Austins ‘Summersong fra 2005 konkurrerer med-

Fellowship -Harkness 1992- om opmærksomheden:

Hos mig vinder ‘Fellowship’:Det er sådan en glad rose, flot, robust og ualmindelig sund, mens Summersong dingler med sine tynde stilke, og det kører helt rundt for den, i den mindste vind

Og så er der jordbær:

Så mange at jeg ikke har spist alle direkte.

Og kirsebær: 

Lidt færre, og jeg er i skarp konkurrence med mange fugle, men pyt de skal jo også leve!

Jeg linker til ‘Trädgårdsfägring’

Jeg ønsker alle en dejlig weekend/helg.