Lidt fra Markedet




I søndags var jeg til haveselskabets marked i Søborg, det er Københavns kredsen der er arrangør, og igen i år var det rigtig velbesøgt.

Jeg var der tidligt, men senere blev der mere fyldt, man måtte krydse sig frem mellem standene. Stemningen var god, havefolk er jo super venlige og giver sig god tid.

Den faglige viden om det man sælger er meget variabel, Enkelte vidste simpelthen ikke hvad de egentlig havde, så der var virkelig gode køb imellem.

Her var der dog ingen problemer med fagligheden:

Rhododendronforeningen var i år kun repræsenteret med 2 stande, måske fordi nogen medlemmer idag onsdag holder sin egen markedsdag, i mere privat regi.

Her er mine køb:

Ikke meget, men to nye Epipactis, en ny Dodecatheon og lidt andet til stubberiet i Sverige senere.

Jeg køber jo ind hos specialister i hele Europa, så de mere almindelige sager på et marked er ikke så interessante for mig.

I haven viser min Fritillaria sewertzowii, hvordan året er gået hidtil:

Masser af varme under blomstringen, hvor en enkelt blomst blev bestøvet lige på det rigtige tidspunkt, før det blev koldt igen. De andre blomsters frøanlæg bliver kasseret, og planten satser på denne enlige flotte sag – og det er da forbløffende tidligt!

I den sene men konstante sommer sidste år var den fyldt med frøkapsler- i år er der måske kun en, men vi er 4 uger forud!