Drivhus hygge

På denne tid af året, forvandles drivhuset for en periode til en hel lille plantefabrik. Selv om det kun er 14 dage siden jeg såede de første frø, er der allerede nogle hurtigløbere som er klar til at blive priklet. Der er ikke noget bedre end at stå og prikle inde i det varme drivhus, når vinden er skarp ude.

Den midlertidige plantebords opstilling, som jeg bruger hvert år, blev hurtigt sat op. Manden min var så sød at finde alle dele frem inden han tog på job.
Denne weekend fik jeg priklet den skønne cosmos psyche white.
Den helt uimodståelige silene blue angel.
Etårig sommer brudeslør, som sidste år vævede sig sammen med petunia på fineste vis.

Jeg fik også taget en del stiklinger fra den spanske marguerit som overlevede vinteren ude i en krukke og en enkelt senesio angel wings til en god kollega.
Det er denne fine fyldte spanske marguerit jeg håber at få en del af.
Senecio angel wings er stiklinger fra sidste år, der er klar til endnu en sæson.

 Alle de små priklinger er kommet sikkert ind i huset igen, da nattefrosten stadig spøger heromkring. Jeg håber dog at vi snart er færdige med det pjat, for jeg ved jo at jeg snart kommer i pladsproblemer inde til alle småplanterne.

Mange weekendhilsner herfra 🙂

Exil

Dette havde ingen set komme, og da slet ikke jeg: Pandemi og grænser der er mere eller mindre lukkede.

Mit skovprojekt og min odysse gennem Europa er midlertidigt sat på en slags pause. Ikke selve skovene selvfølgelig, de vokser videre uberørt af vore problemer. Men jeg råder nu over skove i Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet og Sverige – og selv er jeg i Polen. Af alle disse lande er det pt kun Sverige der har nogenlunde halvåbne grænser, så jeg er på en måde i exil her. Polen ligger centralt for det hele, og der er kun få sygdomstilfælde, så foreløbigt bliver jeg her. Folk er super venlige og imødekommende, man tager de nye regler og forordninger med stor ro, Polen og det polske folk har klaret store kriser før!

Det hele er ret udramatiskt:

Her er det grænsen mellem Tyskland og Polen ved østersøkysten. Bilen og et par soldater i baggrunden markerer nu grænsen. Mågerne frådser i de opskyllede muslinger og et par vinterbadere er på vej op.

Og frugttræerne blomstrer:

Her endda med besøg af en bi!


Dette havde ingen set komme skriver jeg. Men det er nu ikke helt rigtigt!

Og her kommer der faktisk en god opdagelse midt i al Corona virakken:

i 2017 oprettedes organisationen CEPI. Det var primært Norge og Bill Gates der stod bag.
Formålet er at koordinere og støtte indsatser mod nye farlige virus og bakterier, netop sådan et problem vi sidder med nu.

Og de er i fuld gang. 

Man støtter stort set alle seriøse tiltag, der er igang for at få en corona-vaccine på banen.
Tyskland har netop givet et stort beløb.
Og ja, sidder der blandt den blogs læsere nogen med direkte adgang til beslutningstagere på det niveau. Var det måske en ide at andre skandinaviske lande også støtter med gode store beløb – hvad koster hjælpepakkerne ikke?

Hvilken verden vil vi efterlade os?

Kommer der noget godt ud af dette, må det vel være at flere, mange flere, vil forstå, at der skal tænkes anderledes langsigtet fremover, de problemer vi mennesker står overfor (hvoraf mange er selvskabte) kræver det!

Pas godt på hinanden!




En lille forårs hilsen….

Endelig er der ved at være godt gang i forårshaven, i dette noget utrygge og meget anderledes forår.
Hvor er det godt vi har vores haver at dykke ned i, hvor der næsten dagligt kigger gamle længe ventede gensyn frem.
Blodblommen står på sit højeste lige nu og jeg bliver helt blød indvendig når jeg kigger på de rosa skønheder.
Det er straks lidt sværere at se på afstand.
Endnu et af de gensyn jeg har glædet mig rigtigt meget til. Her er det den røde kobjælde i modlys.
Kugleprimula enkelt og skøn.

Den mest lovende knop i træpæonen. Den sene nattefrost har været lidt hård ved planten.

Jeg har fået ryddet op i krukkebedet ved stakittet. Der er flere sommerblomster fra sidste sommer, der har overlevet vinteren og står nu med knopper. Det virke til at dahliaerne i krukkerne også har klaret det.

Alle roser er forlængst gødet og klippet ned. Dog har disse blomster i Carl Nielsen overlevet til i dag Nu er de klippet ned.

Yndig rosa hyacint.
De hvide høneballevioler blomstrer fint i år de har efterhånden fået godt fat.
De forskellige pæoner er godt igang, her er det festiva maxima der drøner derud af.

De første blå anemoner i fuld blomst.
Purissima er også godt med og begynder så småt at vise farve.
Lysende blå perlehyacinter.
Clematis alpina står med store knopper.
Trillium med to knopper.
Her en med fire store knopper.

Dobbelt blodurt popper nærmest op af jorden.
Jeg er helt vild med den måde bladene svøber sig om de sarte knopper.

Tilbageblik til den 14/3 hvor jeg virkelig fik begravet min dårlige samvittighed. Med al den regn vi fik sidste efterår og vinter, kom jeg aldrig ud og fik lagt de forårs løg, som jeg optimistisk havde anskaffet, i jorden. Jeg har aldrig før lagt løg så sent og jeg ved ikke om de klarer det. Det var let at se hvor der var plads, da alle andre løg forængst er kommet op og chancerne må under alle omstændigheder værre større, end da de lå i kassen. Så måske dukker der omkring 100 forårs skønheder frem til sommer 🙂

Jeg slutter lige med endnu et billede af de skønne kobjælder og det bliver nok ikke det sidste vi ser til dem.

Jeg håber at alle er ved godt mod rundt omkring, og at i suger al den skønne optimisme og livglædende der er ved at færdes i haven i denne tid. Her arbejder både manden og jeg stadig. For mit vedkomme, har vi lukket vores fysiske butik og lavet en pop up butik ude og resten bliver klaret over telefon og pc. Vi har så rigeligt at lave, da danskerne er rigtigt flinke til at sende blomster i denne svære tid, så så længe det er muligt at skaffe blomster kører vi på 🙂
Mange solrige forårshilsner herfra 🙂