Som tysker i Tjekkiet



Jeg har været i Tjekkiet, forklædt som tysker.

Vi er i  Erzgebirge, de flotte kuperede grænseegne mellem Tyskland og Tjekkiet, 

Mit besøg falder tilfældigvis sammen med at dette område officielt, og siden igår, den 6 Juli 2019, nu er en ‘UNESCO World Heritage Site’ under betegnelsen: the Erzgebirge/Krušnohoří Mining Region.

Så vi er i et område med stor naturrigdom og en stor dramatisk historik.

Da Tjekkoslovakiet opstod efter første verdenskrig, blev området delt mellem Tyskland og den nye nation. Tyskland “fik” tildelt hele området i 1938 ved Münchenaftalen – under betegnelsen “Sudetenland”. Det var efter denne aftale den engelske premierminister Neville Chamberlain holdt sin berømte “Peace in our time”-tale og vinkede med den engelsk-tyske aftale til en henrykt menneskemængde.
I 1946 blev alle tysksindede fordrevet fra området, det siges at være 80% af befolkningen.

Jeg er glad for at man ikke overhovedet overvejede at gøre noget lignende i de dansk-tyske grænseegne efter krigen.

Men mere om det senere…

Det er området omkring Horní Blatna jeg besøger

Et superflot landskab, hvor de mange forfaldne bygninger, på en eller anden måde egentlig passer ind.

Med masser af spor efter malmbrydningen

Og med masser af insekter


Men jeg var her for at se haver, og her i denne lille flække opdager jeg mange:

Måske ikke lige min stil, men flot og gennemført. Jeg tror de, der har denne have, er superglade for den og måske også ret så stolte?

Og længere henne af vejen se lige her:

Et flot flot stenbed. Ved et af de almindeligt halvforfaldene huse her.

Længere oppe af vejen er der en fantastisk udsigt over dalen, her bor de rige:

Sikken en front! Og det lille jeg kan se af haven bagved er helt fantastiskt!

Længere ude er man ved at færdiggøre dette hus

Imponerende, heltømmer og med svalehale samlinger… Bare flot!

Og ja, her er jeg så forklædt som tysker. I den nye tysk-registrede Corsa og med mit nordiske udseende, så tror alle jeg er tysk.

Det var en underlig oplevelse.

Jeg har aldrig før mødt sådan en massiv uvenliglighed. Lad mig give dette eksempel:

I en LIDL i den lokale storby Karlovy Vary (der tidligere var kendt som Carlsbad), søgte jeg hjælp hos en ekspedient på tysk og blev bare nærmest ignoreret og afvist, jeg finder så en anden og spørger nu på engelsk, og han forstår intet men er virkelig venlig og imødekommende. Efter lidt tegnsprog  tilbyder han at bage disse olivenbrød omgående… de er klar efter 15 min…

Da jeg kommer ud til bilen, er den blevet alt for varm i solen, så jeg åbner begge døre, mens jeg sætter indkøbene i bagagerummet. Der er masser af ledige pladser på begge sider, alligevel vælger en mand at køre sådan op på siden af mig at jeg ikke kan lukke den ene dør igen, hans bil står i vejen, jeg er låst inde. Jeg siger ikke noget, men viser blot at jeg ikke kan lukke døren, han griner og stiger bare ud, som for at forlade sin bil. Jeg peger så stille og roligt over på den anden side af indkørslen, over mod benzinstationen, der holder en politibil, folkene der har set hele optrinet. Manden forstår nu pludselig problemet og flytter sin bil.

Jeg spekulerer på hvorfor: 
Nogen tjekkere og også tyskere siger at en del tyskere optræder arrogant og vifter om sig med penge. 
Andre nævner at man for at retfærdiggøre fordrivelsen efter krigen, lige siden har umenneskeliggjort tyskerne…

Jeg sidder selv her og tænker på hvordan jeg selv er til at møde fremmede – hvor forudindtaget er jeg selv?

Så, det var et spændende besøg – på mange måder.

Itoh, roser og bær


Dette er årets foreløbig sidste blomst på min itoh pæon ‘Osozaki’ – 遅咲き.

I 2016 lavede den en virkelig overbevisende remontering: Den blomstrede igen i september, et par måneder efter den første blomstring. 

I år har den også mange endnu “ubrugte” stængler – stængler der pludseligt kan udvikle blomsterknopper hvis det bliver varmt – og mon ikke?

Vi får se…..

Ellers er det roserne der viser sig frem:

Austins ‘Summersong fra 2005 konkurrerer med-

Fellowship -Harkness 1992- om opmærksomheden:

Hos mig vinder ‘Fellowship’:Det er sådan en glad rose, flot, robust og ualmindelig sund, mens Summersong dingler med sine tynde stilke, og det kører helt rundt for den, i den mindste vind

Og så er der jordbær:

Så mange at jeg ikke har spist alle direkte.

Og kirsebær: 

Lidt færre, og jeg er i skarp konkurrence med mange fugle, men pyt de skal jo også leve!

Jeg linker til ‘Trädgårdsfägring’

Jeg ønsker alle en dejlig weekend/helg.



Havenyt uge 27

Det er ferietid. Der er meget, man kan bruge tiden på, hvis man holder den hjemme i haven. Forlader man derimod hus og have for at holde ferie andetsteds, er der nogle ting, man kan forberede, så haven ikke kommer til at lide under ens fravær.