Det er næsten helt befriende….

At temperaturen er faldet nogle grader. Nu er det igen til at holde til at gå på arbejde og ikke mindst at arbejde i haven. Det eneste vi mangler, for at gøre denne helt fantastiske maj helt perfekt, ville være noget regn. Haven trænger i allerhøjeste grad til at blive vandet godt igennem, men det varslede regn fordamper åbenbart, inden det når hertil. Det mest trængende får noget førstehjælp og så krydser jeg fingre for at resten klarer det 🙂
Odyssey med den første blomst, så er rosen sæsonen skudt igang.
I dag er Minerva sprunget ud.
Den er startet sin blomstring helt fra bunden.
Første blomst i en mørk stjerneskærm.

Klematis Green passion i fuld flor.

Den er i godt selskab med pæoner lupiner og  hvide Jakobsstiger.

Miss Bateman med masser af blomster.
Måske ikke så spændende et billede, men jeg blev så glad, da jeg så at klematis Blue Angel var begyndt at skyde. Jeg havde helt afskrevet den, så den fortjente et billede :).
Scilla og allium i skøn forening.
Den helt uimodståelig hvide prærielilje er også sprunget ud.
Der er heldigvis masser af spir på vej.
De lavere temperaturer har fået manden på banen. Han har givet vores inderhække en tiltrængt justering. De er nu aller flottest, når de står helt skarpe.
 

Skøn iris i den skarpe eftermiddags sol.

 Dværglupinerne fra sidste år er også begyndt at blomstre. De bliver ikke mere end 30-40 cm høje og gør sig godt forrest i bedene.

Tre fantastiske Deutzia i fuld flor.
De står som bagtæppe i det nye pinsebed.

 Akeleje Green Appels.
De første alunrod står med blomster aks.

Vi slutter som vi startede med den skønne Odyssey der står med masser af knopper. Så det bliver nok ikke det sidste gang den bliver vist frem.

Der hænger tunge skyer rundt os lige nu og måske skal jeg lette rumpen og få gang i en god gammeldags regndans……….hvem ved….. det har da før hjulpet for nogle 🙂

Mange tørre mandags hilsner herfra 🙂