Forfald




For nogen virker det måske trist, at se de flotte planter klaske sammen og ligesom kaste håndklædet i ringen – og ja, give op…

Jeg hører til dem der også ser noget stort i det, for overgivelsen er kun midlertidig. Den skal så ofte til for at planten kan komme flot igen næste år.

Forhåbentlig da:

Denne Colocasia esculenta ‘Burgundy stem’ har ikke haft et nemt år, den lever jo på bjergskråningerne mellem Burma og den kinesiske provins Yunnan. Der får den noget mere sommerregn en de nul mm vi havde i år, dernede får den nok et par meter. Væksten begyndte først da vi endelig fik netop lidt regn der i slutningen af august, jeg er spændt på om den er færdig nok til at klare en vinter til!

Svampene har gode tider

De ser ud til at have klaret sommeren rigtig godt, mange kommer jo også først op nu hvor der er vand i luften.

Roserne takker langsom af – der er stadig nye knopper der sprænges, men de “kloge” ser skriften på vægen, de kaster det sidste og lukker ned.

Kun der hvor vi har blandet os, ser vi blomster der fører sig frem, uden for deres sæson

Ja, det er jo en “prydjordbær”, Fragaria ‘Pink’ tror jeg dette er.

Og den lyser flot op disse dunkle dage. Her har den fundet vej op midt i nogen lavendler:

Dejligt er det at vi har fået regn, Hele norden tror jeg fik – der kom over en 30mm ved mit hus i Värmland.
Det gør bestemt ikke noget.

Nu skal der komme højtryk og køligere vejr, får vi lidt vinter allerede i december?