Slutspurt?





Vi er vel kommet så langt hen på året, så det er usædvanligt at få sol, samtidigt med at det ikke er totalt koldt.
Vi har lige haft en stribe af disse dage!

Og planterne kvitterede:

Raphanus sativus var. radicula. fornøjede med mange nye blomster, de ser godt ud, og smager faktisk også super, med den fine lette bitterhed.

Min orange kaprifolium: 

Lonicera x brownii har haft et godt år med blomstring fra engang i august.

Roserne derimod er det noget blandet med.

Her er min ‘Årets rose’ for et par år siden ‘Zeelandia’  –Robert Neil Rippetoe 2006-.
Som så mange at de nyere amerikanske roser er den tilbøjelig til ikke at ville åbne blomsten, når det er køligt og der ikke er sol. Og knoppen rådner let så.
Men den nye varme fik en senere knop, til at lave en slutspurt, og åbne sig lige ved siden af.

Årets rose 2014 blomstrer også:

‘Munstead Wood’ –Austin 2007– er det jo. Den har heldigvis en noget kraftigere stilk en den vi ofte ser fra Austin. 

Jeg kommer ikke med nogen ‘åretsrose’ fra dette år. 
Året har været så atypiskt, så de der har udmærket sig, ikke kan forventes at gentage successen i andre år.

Når det er sagt,  har jeg da alligevel et par favoritter, lad mig vise en der blomstrer fint nu:

‘Rosenresli’ –Kordes 1986– er noget af et hit!

Livskraftig selv under tørken, og med den mest overdådige blomstring lige siden, Imponerende duft der rækker langt og flot sundt løv.

Men årets blomst bliver den altså ikke – i år…

De havde jo lovet frost til næste weekend, men det er de gået helt væk fra.
Nu tror de på 7 totakt grå og triste dage med temperatur lige under de 5 grader hele døgnet.

Så fik vi alligevel lidt november i år!

De første krystaller




Det var hård frost i nat. sidst i november, en klar himmel og med en luft der kom fra Sibirien. Så er der vist ikke noget at gøre.
Og det er mørkt, selv når det er skyfrit er der ikke mange lyse timer. Morgnerne er dunkle.
Men jeg nåede lidt sol i haven nu over middag

Callicarpa dichotoma -kinesisk glasbær:

Færre og væsentlig mindre end andre år – tør vi gætte på hvad det skyldes?

Rhododendron thompsonii:

Med krystaller på toppen.
Jeg er imponeret over hvordan planterne har tilpasset sig dette ekstreme år, bladene her er fine og sunde, bare halvt så store.

Nå, frosten satte også sine spor hos roserne.

‘Summersong’ –Austin 2005– i sin hængende stil, flot med rim.

Hvis jeg tror en rose måske kan vokse videre efter frosten, så er det næste:

‘Zeelandia’  –Robert Neil Rippetoe 2006– 
Dens vitalitet er imponerende!

Nå ok, du vil også have en stribet, så er det jo godt jeg har denneher:

‘Oh Wow!’  –Tom Carruth  2009
Han tog den kendte ‘Rhapsody in Blue’ og krydsede den med en af sine egne stribede. Han ville vel lave en “blå” stribet?
Istedet fik han denne supersunde sag.

De lover frost de næste par dage, så kommer varmen tilbage med regn og gråvejr.
Måske vi kan vente med sne til et par dage før juleaften – det ville da være udmærket!

Højt til loftet





Vi havefolk har det med at kigge ned, med at afsøge haven for nyt, at få overblikket dernede. Vi kigger efter planter der har udmærket sig, eller måske ligefrem mistrives. Der bliver set efter ukrudt, snegle og alt alt det andet der sker der i plantehøjde.

På denne årstid begynder jeg mere at kigge op.

Det er som om den kolde luft er klarere, og når vinden kommer fra nordøst er den så tør og kold som den kan blive. Og himmelen deroppe så blå som den kan blive.

Der er højere til loftet.

Sådan var det i tirsdags, Og jeg tog på havebesøg.

Turen gik til forstbotanisk have i Charlottenlund.

Jeg cykler ofte forbi, og har bemærket at nogen af havens lærketræer stadig har nålene. Det måtte undersøges!

Og der er jo meget andet interessant i denne gamle have!

På afstand troede jeg dette var et ‘abetræ’ Først tættere på ser jeg det er en vanskabt rødgran. 

Skiltningen er god, ‘virgata’ hedder selektionen, ja, ‘slangegran’… 

Næ, abetræet finder jeg længere nede:

Araucaria araucana har man i et ret ungt eksemplar, Træet anses ikke for at være fuldt hårdført.

Ellers er der mange gamle træer

Noget af en stamme.

Og en ok skiltning, 

Mon ikke træet er fra 1890?

 Sjældent at se så store nåletræer

Forstbotanisk have hørte tidligere under Veterinær højskolen, men overgik til naturstyrelsen i 2008. Miljøministeriet med naturstyrelsen forvalter alle de statslige skove.

De har også forsøgt sig med lidt informativ skiltning

Ja, hvad skal man sige?  Har de haft mangel på S’er? 
Men altid morsomt at blive introduceret til en helt ny planteslægt.

Vedbenden er krøbet godt tilvejrs.

Ja, der er meget at se når man kigger op.

Og lærken da?

Jo, det viste sig at være almindelig europæisk lærk -Larix decidua- 

Eller rettere de sydlige, de fra Pyrenæerne. De polske fra tatrabjergene var helt bare.

Så lærte jeg det – men det begyndte at blive koldt. Jeg frøs på kamerahånden. Og jeg var dårlig nok kommet ind…

Men jeg skal da der ud igen, måske bedre klædt på og da slet ikke i disse grå dage!
Men mon ikke der igen kommer dage med kold flot vintersol og højt til loftet?!