Min grønne have…

De store regnmængder har virkelig fået græsset til at gro også de steder hvor man næsten kunne tvivle på at det ville komme igen. Regnen og den hårde blæst har været hård ved blomsterne, så haven fremstår ret grøn i disse dage. Det er nu også dejligt at kunne nyde den friske grønne farve ovenpå havens brune og visne look.
 Det er kun enkelte steder at græsset endnu ikke er piblet frem. 

Sommerfuglene er også vendt tilbage, efter de var blæst væk. 

 Igår havde både manden og jeg tidligt fri, så der blev revet æbler sammen og græsset blev slået. Hold nu op hvor det pyntede, nu mangler der bare lidt blomstring i bedene, for at haven atter er på toppen.

Der er ikke mange roser i blomst og jeg har allermest lyst til at gøde dem. De har ikke fået gødning siden maj, men det er vist for sent nu, så jeg må hellere vente til foråret.
Burgundy Ice.

Odyssey.

En enkelt hvid solhat er det eneste der blomstrer i det hvide bed. Men heldigvis står der lidt planter og venter på at komme i jorden, så der igen kan blive lidt at kigge på.

Et grønt bed er nu også fint 🙂

Den hvide sommerfuglebusk kan også lidt endnu. Jeg klipper de visne blomsterstande væk, for at forlænge blomstringen.

Ingen sommer uden lathyrus og heldigvis har jeg plantet nogle i krukker som har overlevet  tørken.
Earl Gray.

Cathy.
 Jeg bliver helt glad over de få farveklatter jeg finder.
Så er der serveret.
Den hvide hortensia har rejst sig fint, den var ellers næsten afskrevet.

Udenfor er det lummert og det småregner, men det er helt ok. Bare det vil holde lidt tørt i weekenden så jeg kan komme ud og plante lidt farve i mine bede.

Mange hilsner herfra 🙂

Siden sidst….

Har efteråret virkelig gjort sit indtog her i haven. Store regnmængder, lave temperaturer og et par storme har lagt vejen forbi. Men pyt med det, for med en weekend som denne med sol og 24 grader er alle tanker om efterår lagt på hylden……og sommerstemningen fundet frem.
Der er grænser for hvor meget blår jeg kan stikke i øjnene på mig selv. Efteråret er i fuld gang og haven er i øjeblikket en skøn blanding af forfald og nyt.
Solsikker hører årstiden til og jeg nyder deres glade runde blomster og hygger mig ved at de har fundet støtte i de visne majs.
Randblomstrende hortensia i smukkeste høstdragt.
Hele weekenden er blevet nydt i haven. Der er blevet ryddet godt op rundt omkring, tømt krukker og samlet frø, stille og roligt bliver en helt igennem ekstraordnærig fantastisk havesæson pakket ned. Jeg har dog aldrig før udført disse opgaver iklædt sommerdress…..det siger jo alt om hvor tosset denne sommer har været  :).

Der er også kommet lidt i jorden. Disse kæmpe hvidløg hjembragt fra Portugal i september er blevet sat. Ferien var en gave på forskud fra min mand og børn, da jeg til november runder et nyt hjørne. Der blev sat 63 fed, tre mere end det vi fejrede :).
Endelig lykkes det for violfrøstjerne Hewitt’s Double at komme i blomst.  

New Dawn med smukke blomster.
De danser rundt i toppen af tårnet.

Højbedene oser langt væk af efterår, men heldigvis hentes der stadig afgrøder ind til køkkenet.
Et par solsikker der lige så dekorativt har lagt sig til rette på græsset.
Ovenpå en rigtig svær sommer for Karen Blixen, står den nu med årets første blomst. 

Der er stadig enkelte latyrus i blomst.

Sommerfugle har også været i fuld vigør denne weekend, de nød solens varme og ledte efter føde.

En enkelt næsten firkantet blomst i Giardina,
De forskellige store hosta er efterhånden klappet helt sammen.
Frisk ny blomst i en solhat jeg ikke kan huske navnet på.
Smukke klematis frøstande.
Men hvorfor nøjes med frøstande, når miss bateman har valgt at blomstre.
Der er flere blomster på vej, de sidder alle så højt at de må nydes fra bagsiden.
Den yndige gåseurt der blev plantet i foråret, har klaret den tørre sommer og er fuldt bestået.
Den store græs gør sig godt i formiddags solen.
En lidt falmet Carl Nielsen.
Det samme kan siges om Burgundy Ice.
Jeg er vild med denne kombination af hortensia lime light og kertepileurt.

Twice in a blue Moon.
Utroligt fine men få glasbær.
Geranium Rosanne led virkelig i sommer, men nu er den godt med igen.
En der til gængæld har nydt sommeren er Odyssey, der har blomstret i vildskab.
Solen forlader hurtigt haven på denne årstid.
Chopin inden solen var helt væk.

Det var vildt hyggeligt igen at nørkle med et indlæg og skulle denne helt fantastiske weekend ikke kunne kaste et indlæg fra sig, ja så ved jeg ikke 🙂

Mange varme hilsner herfra 🙂

Lidt om at overvintre




Normalt på denne tid, så snakker vi om at det er godt med lidt vinter, at den godt må vare til 1 marts og det plejer jo at stemme sådan nogenlunde rimeligt.

Mens jorden ligger frossen, kan vi så lade op, og måske få gjort lidt andre ting.

Sådan bliver det ikke i år.

Alt er tøet nu, og der er lovet 2 cifrede varmegrader til weekenden og sol.

Nej, kom ikke og sig at vejret er kedeligt!

Du får lige en blomst.

Det er gave jeg fik sidste år – Helleborus X orientalis med en blomst der bliver lagt mærke til, når man først har kravlet ned og set den.

Men Helleborus-favorit er jo ellers ‘Sternii’ Der også tidligere havde et X i navnet.

De 2 daværende arter man krydsede, de er nu slået sammen til Helleborus lividus, så ‘Sternii’ har mistet lidt af glansen. Der er bestræbelser på at skille arterne igen, det sælger bedre… – Jeg er nu super glad for den alligevel!

Et godt argument for at arterne hører sammen, det ser du her:

Masser af afkom: Første, andet og tredie år, små frølinger myldrer frem. Så let ville det ikke være med rigtige hybridder.

Jeg er imponeret over de planter, der nærmest ubesværet har klaret sig gennem den vinter vi har haft.

Min Acanthus har på ingen måde givet op

Den må også have meget energi i roden, den sprang blomstringen over sidste år.

Og grøntsagerne lyser op:

Bladbederne skyder som var de betalt for det, de lyser op.

For ikke at snakke om palmekålen

Jeg bilder mig ind, at det er blomsteranlægget jeg kan se i midten.

Det er noget af en delikatesse at nappe disse blomster,  rå…

Og nu bliver det altså varmt.

Selv kommer jeg ikke til at opleve det herhjemme, jeg er arbejdsmæssigt inviteret sydpå.

Der ville jeg så have mødt foråret. Ja sådan er så tit med planlægning. Virkeligheden og vejret indhenter os!

Men måske der alligevel bliver tid til lidt indtryk dernede fra?