Salut før afgang




Efter et par super dage i haven, går det nu det nordpå igen. 

Men inden da nåede jeg stort set det hele.

Det hele udvikler sig i godt tempo.

‘Dark Eyes’ er min mørkeste pæon, alle der ser den skal lige kommentere farven. 

Paeonia emodi lever mere stille:

Måske ikke så spektakulær, men elegant og fin.

Og de første Iris sibirica er på vej:

Denne lækre Blomst er selvfølgelig en Marty Schafer og Jan Sacks sag.
Det er ‘Uncorked’ som de registrerede i 2002, den første der havde de helt nye spændende farver.

Og så har jeg fået en valmue:

Papaver orientale tror jeg det er, den er kommet fra frø. Imponerende netværk!

Min Primula har også frøformeret sig

Pludseligt i dagliljens løv ser jeg blomsterne. Primula pulverulenta i en noget lysere version end moderplanten, der jo nok så var en selektion?

Jeg slutter lige med ‘Dark Eyes’ og Allium christophii.

Vi er stadig bagud, med begge disse har jeg ret sikre tidspunkter, så ca en uge bagefter i forhold til et normalår vil jeg anslå.

Nå, nu går det nordpå, og med tog! 

Spændende bliver det, at se hvad der er sket deroppe!